|
En flot o-sommer går på hæld.
2008 har været
en rigtig flot sæson for IOG.
Sæsonen
startede i begyndelsen af april måned med byløb, fordi terrænet endnu ikke var
”løbeklart”. Sæsonstarten var da også en hel måned tidligere end vi plejer.
Vi er nu henne
i oktober måned hvor sæsonens sidste løb i terrænet er overstået, da terrænet
igen er klædt i ”vinterdragt”. Måske fortsætter sæsonen alligevel lidt endnu med
nogle bynære løb?
2008 har med
andre ord været den længste o-sæson i klubbens historie.
I hele sæsonen
har der hver uge været arrangeret o-løb i vores fantastiske terræn. Sommeren har
været forholdsvis tør, derfor har terrænet været rigtig ”lækkert” at løbe i. Den
tørre sommer har betydet at man har lavet flere baner på den store slette
nordøst for byen, et område der for det meste er for vådt til løb.
Tilslutningen
har været god med op til 60 deltagere ved nogle af løbene.
Klubbens succes
er helt afhængig af medlemmernes vilje til at bakke op om klubbens aktiviteter.
Dette har rigtig mange igen gjort i denne sæson.
Derfor er
klubben en stor tak skyldig til alle der har brugt tid og kræfter på
banelægning, postindsamling og alle andre gøremål i løbet af sæsonen. Denne
indsats er med til at vi alle kan komme ud i terrænet og få en god oplevelse med
kort og kompas.
En særlig tak
til Pia og Flemming som uge efter uge har været rygraden med koordinering,
forberedelse og udførelse af aktiviteterne på fantastisk vis.
2008 sæsonen
lover godt for fremtiden.
Vi ser derfor
med forventning frem til den næste sæson hvor klubben fylder 10 år.
Bestyrelsen
|